[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
13. december 2025

Medvind til Odenses trilledagpleje

 

Trilledagpleje kan lade sig gøre, når både dagplejeren og alle tilknyttede forældrepar synes, at det er en god idé. Dagplejeren starter sin arbejdsdag på ladcyklen og henter så “sine” børn en efter en på ruten, som slutter i dagplejerens hjem.

 

– På den måde får en del familier en mere rolig morgen, hvor de ikke skal stresse ud ad døren – måske kan mor eller far endda træffe det miljøvenlige valg at cykle på arbejde bagefter i stedet for at være nødt til at køre i bil for at aflevere junior. Ordningen bygger på frivillighed og fleksibilitet, og indtil nu har vi kun fået positiv respons fra de involverede forældre og dagplejere, siger idémanden bag trilledagpleje, Svend Degn, der også er leder af den kommunale Dagpleje Vest i Odense.

 

Odenses første trilledagplejer trådte i pedalerne for første gang i april 2019. Siden er fire mere kommet til, og i løbet af foråret hopper yderligere to Odense-dagplejere med på vognen. Idéen har vakt interesse rundt om i landet – i sidste uge havde den første cykeldagplejer i Randers premiere.

 

Børn- og Ungerådmand i Odense, Susanne Crawley Larsen, har fulgt trilledagplejens udvikling og er stolt over, at en anden kommune har fået øjnene op for Odensemodellen.

 

– Trilledagplejen er et godt eksempel på, at vi i Odense finder på nye grønne løsninger for fremtiden. Vi skal alle vænne os til at hoppe på cyklen i nogle situationer, hvor vi ellers er vant til at tage bilen, siger hun.

 

Susanne Crawley Larsen har selv været med en af Odenses trilledagplejer ude på en morgencykeltur i vinterens løb.

 

– Det er dejligt at møde tilfredse forældre, glade og nysgerrige børn med farve i kinderne og ikke mindst en motiveret dagplejer, der er glad for at starte dagen med en fælles oplevelse for børnene. Sådan en cykeltur giver anledning til mange gode snakke. Det varmer mig, at flere og flere får øjnene op for den innovative idé med trilledagpleje, siger hun.

 

Den ottende trilledagpleje i Odense har også meldt sig klar til, når hun kommer tilbage fra barsel efter sommerferien. Projektet evalueres løbende.

HOV!

Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.

Klik her hvis du har glemt dit brugernavn eller kodeord

Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.

Del indlægget
kommunaltdk logo
Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om salg til kommuner.