Af Henrik Hahn-Nissen, Forsvarsoverblikket.dk
Når NATO i dag taler om forsvar, handler det ikke længere kun om kampvogne, fly og missiler. I centrum står begrebet resiliens – modstandsdygtigheden i hele samfundet. Og her spiller de danske kommuner en langt større rolle, end mange måske er klar over.
En ny rapport fra Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) ved Roskilde Universitet peger på, at NATO’s syv resiliensmål ikke kun vedrører statens sikkerhedspolitiske niveau, men i høj grad også de lokale myndigheder. De syv mål omfatter blandt andet regeringskontinuitet, energiforsyning, transport, kommunikation, håndtering af sundhedskriser og sikring af vand- og fødevareforsyning – områder, der alle i praksis har kommunerne som nøgleaktører.
Fra totalforsvar til helhedssamfund
Under den kolde krig var kommunerne en del af det, man kaldte totalforsvaret. I dag taler NATO om whole-of-society resilience – altså, at hele samfundet, fra virksomheder og borgere til regioner og kommuner, skal kunne modstå og genopbygge sig efter kriser.
Det betyder, at Danmarks evne til at leve op til NATO’s artikel 3 – kravet om national modstandsdygtighed – i høj grad afhænger af, hvordan det lokale beredskab fungerer. Kommunerne skal derfor ikke kun tænke i brandberedskab og evakueringsplaner, men i bred samfundsrobusthed: forsyningssikkerhed, cyberresiliens, informationsberedskab, social sammenhængskraft og lokal handlekraft.
Resiliens som afskrækkelse
NATO definerer resiliens som evnen til at forberede sig på, modstå og hurtigt komme sig over strategiske chok og kriser. Det betyder, at et samfund, der kan fortsætte sine vitale funktioner under pres, virker afskrækkende i sig selv.
Her bliver kommunerne Danmarks første forsvarslinje. Når borgere har tillid til, at kommunen kan levere vand, varme, sundhed og information – også under pres – mindskes effekten af hybridangreb, misinformation og forsyningschok. Kommunernes evne til at håndtere det lokale niveau af kriser er dermed et direkte bidrag til NATO’s samlede forsvarsevne.
Fra beredskab til strategisk kapacitet
Ifølge SECURE-rapporten er Danmark stadig præget af en historisk fragmentering af det civile beredskab. Sektoransvarsprincippet betyder, at mange områder er delt mellem stat, region og kommune – men netop derfor skal kommunerne være drivkraften i at forbinde trådene.
Kommunerne sidder med ansvaret for nøgleområder som:
- Vand og fødevaresikkerhed
- Pleje og sundhedsberedskab
- Krisekommunikation og lokal information
- Klimatilpasning og forsyningsinfrastruktur
- Lokal energiproduktion og varmeforsyning
- Koordination med erhvervslivet i krisesituationer
Disse opgaver er ikke kun velfærdsydelser – de er strategiske komponenter i Danmarks samlede sikkerhedspolitik.
Nye krav – nye partnerskaber
NATO’s statsledere besluttede i juni 2025, at medlemslandene fremover skal bruge 1,5 procent af BNP på civil modstandsdygtighed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det åbner mulighed for, at kommunerne kan søge finansiering og partnerskaber gennem både NATO, EU og nationale fonde, når de investerer i nye løsninger til klimatilpasning, energiresiliens og krisestyring.
Samtidig kan kommunerne styrke samarbejdet med lokale virksomheder, forsyningsselskaber og civilsamfund – fra kirker og frivillige organisationer til beredskabsforbund og hjemmeværn.
Det lokale som national styrke
Hvis Danmark skal leve op til NATO’s mål om et modstandsdygtigt samfund, skal det starte nedefra. Kommunernes rolle er ikke sekundær, men fundamental. Som rapporten konkluderer: “Resiliens er ikke kun teknik og administration – det er et fælles ansvar for hele samfundet.”
Det ansvar ligger i høj grad hos de kommunale beslutningstagere, der med de rette investeringer og partnerskaber kan gøre Danmark stærkere – ikke bare mod naturkriser, men også mod dem, der ønsker at udfordre vores demokrati og sammenhængskraft.
