Hvis man for bare fem år siden havde sagt, at kommunerne ville komme til at spille en central rolle i Danmarks sikkerhedspolitik, ville de fleste have rystet på hovedet.

Forsvar handlede om soldater.

Beredskab handlede om brandbiler.

Og kommunerne handlede om skoler, ældrepleje og lokale veje.

Sådan er det ikke længere.

For sikkerhed er ikke længere kun noget, der foregår ved grænserne.

Det foregår i stigende grad i vores hverdag.

• I elnettet.
• I vandforsyningen.
• I kommunernes it-systemer.
• På plejehjemmene.
• I hjemmeplejen.
• I børnehaverne.
• Og i de lokale fællesskaber.

Den nye Tryghedsmåling viser, at danskerne oplever verden som mere usikker end tidligere. Flere følger international politik, flere er bekymrede for udviklingen i verden, og den generelle tryghed er faldet til det laveste niveau, der er målt i undersøgelsen.

Det er et markant skifte.

For tidligere var international sikkerhed noget, der foregik langt væk.

I dag ved de fleste, at krig i Ukraine kan påvirke energipriserne i Danmark.

• At et cyberangreb i udlandet kan lukke danske systemer.
• At sabotage mod kritisk infrastruktur kan få konsekvenser lokalt.

Og at geopolitik ikke længere er noget abstrakt.

Det er blevet hverdag.

Det lokale beredskab bliver national sikkerhed

Det betyder også, at kommunerne er ved at få en ny rolle.

Ikke fordi kommunerne skal være forsvar.

Men fordi kommunerne er dem, der holder samfundet i gang.

• Hvis strømmen forsvinder.
• Hvis drikkevandet bliver forurenet.
• Hvis kommunens it-systemer bliver ramt.
• Hvis ældreplejen mister sine digitale løsninger.
• Hvis tusindvis af borgere skal informeres hurtigt og troværdigt.

Så er det kommunen, der står forrest.

Kommunerne er allerede ansvarlige for store dele af den kritiske infrastruktur, som får samfundet til at fungere.

Det gælder forsyning.

Det gælder sundhed.

Det gælder omsorg.

Det gælder den lokale sammenhængskraft.

Og derfor bliver kommunernes robusthed også en del af Danmarks samlede sikkerhed.

Fremtidens trusler er hybride

Ruslands krig mod Ukraine har vist, at moderne konflikter ikke kun handler om kampvogne og missiler.

De handler også om:

• cyberangreb,
• misinformation,
• sabotage,
• energiforsyning,
• forsyningskæder,
• økonomisk pres,
• og påvirkning af befolkningens tryghed.

Det er trusler, som sjældent stopper ved kommunegrænsen.

Men det er ofte i kommunerne, konsekvenserne mærkes først.

Derfor bliver lokale beredskaber en stadig vigtigere del af det nationale totalforsvar.

• Det kræver investeringer.
• Det kræver øvelser.
• Det kræver samarbejde.

Og det kræver, at vi begynder at tænke kommunalpolitik og sikkerhedspolitik sammen.

Den vigtigste investering er måske ikke materiel

Selvfølgelig skal der investeres i udstyr.

• I cybersikkerhed.
• I nødstrøm.
• I forsyningssikkerhed.

Men den vigtigste investering kan vise sig at være noget helt andet.

Nemlig fællesskabet.

For når kriser opstår, er det ofte naboer, frivillige, lokale virksomheder og kommunale medarbejdere, der får hverdagen til at fungere.

Det er det lokale samfunds evne til at stå sammen, der afgør, hvor robust Danmark er.

Derfor bliver spørgsmålet de kommende år ikke kun:

Hvor mange milliarder investerer Danmark i forsvar?

Men også:

Hvor robuste er vores kommuner?

For måske er den vigtigste erkendelse i disse år, at Danmarks første forsvarslinje ikke kun står ved landets grænser.

Den findes i kommunerne.

• I forsyningsselskaberne.
• På rådhusene.
• På plejehjemmene.
• Og hos de mennesker, der hver dag får lokalsamfundet til at fungere.

Det er her, fremtidens sikkerhed begynder.