Grøn Fremtid blev stiftet i 2017 af Dorte og Jan Gade Godsk Hansen. Den sommer havde de været på Samsøs Bæredygtighedsfestival, hvor de blev så inspirerede, at de hjemme i Kgs. Lyngby begyndte at tænke ”hvad kan vi gøre?”.
For det er faktisk Jan og Dortes tilgang – at alle kan gøre noget. Og selvom der er forskel på at bo på en ø i Vandkants Danmark og i en middelstor hovedstadskommune, så blev besøget på Samsø startskuddet på foreningen ”Grøn Fremtid”.
Mange store virksomheder har i dag taget FNs verdensmål til sig og udbreder gerne viden om hvordan man kan leve mere bæredygtigt med netop deres ydelse eller produkt. Men hvordan omsætter man som individ dén viden til sin egen hverdag? Det er en af de udfordringer Jan og Dorte har taget på deres skuldre.
Det brune punktum
Jan og Dorte startede foreningen, besluttede sig for at bliver klogere på, hvad de selv kunne gøre. Og de lod det ikke blive ved deres eget husholdning. De tog op på kommunen, hvor de ikke kun fortalte om deres bekymring for at Kgs. Lyngby, som blev mere og mere bebygget og mindre og mindre grøn, de kom også med forslag til hvad der kunne gøres.
”Lyngby-Taarbæk er jo kendt som ”det grønne område”, siger Jan og fortsætter med et smil: ”det skulle jo nødigt blive kendt som det brune punktum”. Og oppe på kommunen var de meget interesseret i hvad Jan og Dorte havde at sige.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.






