Når aktindsigt bliver dyrt: Over 100 mio. kr. årligt på sagsbehandling
Åbenhed og gennemsigtighed er fundamentale værdier i et demokrati – men prisen for aktindsigt er højere, end de fleste forestiller sig. Nye beregninger viser, at hvis staten modtager 100 aktindsigter dagligt og hver af landets 98 kommuner én, kan det koste samfundet over 100 mio. kr. årligt alene i sagsbehandling.
Ikke Hr. og Fru Jensen – men professionelle aktører
Mange tror, at aktindsigt primært bruges af almindelige borgere, der ønsker indsigt i sager, der berører dem direkte. Men billedet er et andet. En stor del af forespørgslerne kommer fra journalister, interesseorganisationer, advokatfirmaer og kommercielle aktører, der systematisk indhenter materiale – ofte i stort omfang og med copy-paste anmodninger på tværs af myndigheder.
Flere eksperter peger på, at det skaber en skævhed: Aktindsigten bliver et redskab til research og kommerciel brug, ikke nødvendigvis et middel til at fremme gennemsigtighed for offentligheden.
Tidsrøver for staten og kommunerne
En typisk aktindsigt tager i gennemsnit tre timer at behandle. Med en samlet timeomkostning på omkring 500 kroner betyder det, at hver sag koster ca. 1.500 kroner. På årsbasis svarer det til næsten 72.000 sager og en samlet omkostning på ca. 108 mio. kr. – med næsten lige store byrder på stat og kommuner.
Særligt problematisk er de såkaldte “fisketure”, hvor aktindsigten er meget bredt formuleret, masse- og serieforespørgsler eller gentagne krav om det samme materiale. Det binder ressourcer i både departementer og kommuner og kan forsinke arbejdet med kerneopgaver.
Løsninger uden at gå på kompromis med åbenhed
Eksperter peger på flere greb, der kan mindske byrden uden at begrænse retten til aktindsigt:
- Proaktiv offentliggørelse af ofte efterspurgte dokumenter og datasæt
- Standardiserede svar og bedre metadata, der gør sagsbehandlingen hurtigere
- Dialog med ansøgere for at præcisere og afgrænse anmodninger
- Centraliserede portaler, der giver overblik og status for ansøgninger
Balancen mellem åbenhed og effektivitet
Åbenhed må ikke blive en administrativ spændetrøje, advarer flere kommunaldirektører. “Retten til aktindsigt er vigtig – men vi skal sikre, at ressourcerne bruges klogt, så det ikke går ud over velfærdsopgaverne,” lyder det fra flere kommuner.
Debatten om aktindsigt handler derfor ikke om at begrænse borgernes rettigheder, men om at sikre en bæredygtig balance mellem gennemsigtighed og effektiv drift i den offentlige sektor.
